CUMSA

THORNE har siden sommeren 2025 været officiel dansk forhandler af de innovative formløsninger fra CUMSA i Spanien. Her tilbyder vi et stort udvalg af standardiserede løsninger, der giver avancerede funktioner og muligheder i et formværktøj – men som alle har det til fælles, at de er designet og fremstillet til simpel indbygning og vedligehold hos værktøjsmageren.
Den spanske producent sætter en ære i at nytænke mulighederne for standardkomponenter og CUMSA-produkterne er således verdenskendte for deres unikke muligheder – altid i høj kvalitet og med tanke på at kunne fremskaffe identiske reservedele selv til avancerede løsninger. CUMSA er desuden kendt for deres høje grad af teknisk support og involvering i kundernes udfordringer og tilbyder gerne at udtænke specialiserede løsninger i samarbejde med kunder verden over.
Produktsortimentet indeholder blandt andet
- Kulisseelementer til sidetræk (Slides)
- Komponenter til underskæringer (Undercuts)
- Funktionelle afformningselemnter (Ejection)
- Datomærkninger og sporbarhed (Traceability)
- Vakuumløsninger til formværktøjer (Vacuum)
- Diverse formtilbehør (Accessories)
- Hydraulikcylindere (Hydraulic Cylinders)
