Tool-Temp MATIC serien

Tool-Temp MATIC serien er udviklet til moderne produktionsmiljøer, hvor der stilles høje krav til præcis temperaturstyring, driftssikkerhed og mulighed for datakommunikation med maskine og produktionsudstyr.

Serien dækker temperaturstyringer til både vand og olie og er særligt velegnet til plastproduktion, automatiserede anlæg og andre industrielle processer, hvor stabil regulering af det cirkulerende medie har stor betydning for proces, kvalitet og gentagelsesnøjagtighed.

MATIC-serien er udstyret med Tool-Temps IRIS-controller, som giver mulighed for integration med forskellige digitale, analoge og industrielle kommunikationsinterfaces. Det gør serien relevant i produktioner, hvor temperaturstyringen skal indgå som en aktiv del af den samlede processtyring.

I kategorien finder du blandt andet Tool-Temp MATIC Duo 90/150, MATIC Water 90, MATIC Water 160 og MATIC Oil 360. Enhederne dækker forskellige behov inden for temperering med vand og olie – fra universalenheder til vand/op til 90 °C og olie/op til 150 °C til specialiserede løsninger til højere temperaturer.