Luftventiler og udluftning

Effektiv afformning og udluftning af kaviteten er afgørende for en stabil sprøjtestøbeproces og en ensartet kvalitet på de færdige plastemner. Hos THORNE finder du forskellige løsninger fra KNARR og CUMSA til både pneumatisk afformning og kontrolleret udluftning af formværktøjet.

Luftventiler til pneumatisk afformning
Luftventiler anvendes til at tilføre trykluft mellem plastemnet og formfladen. Det hjælper med at bryde vakuum og frigøre emnet fra kaviteten, hvilket kan gøre afformningen både hurtigere og mere stabil.

Sortimentet omfatter blandt andet standardventiler, højtryksventiler og ventiler med integreret filter til krævende applikationer. Der findes løsninger til både almindelige formværktøjer, tyndvæggede emner og værktøjer med korte cyklustider.

Udstødere med udluftning
Under indsprøjtningen skal luften i kaviteten kunne slippe væk. Utilstrækkelig udluftning kan blandt andet medføre gasindeslutninger, brændemærker, fyldningsproblemer og ustabil proces.

KNARRs udstødere med udluftning kombinerer den normale afformningsfunktion med en integreret udluftningsgeometri. Dermed kan luften ledes ud gennem udstøderområdet uden behov for traditionelle flatslebne udluftningsflader.

KNARR tilbyder både standardudstødere med udluftning samt mulighed for individuel udluftning på blandt andet fladudstødere, skulderudstødere og rørudstødere.

Viser 11 resultater